Fotos: Ditte Valente
Mirakolina elsker alt der har med vand at gøre. Hun er i sit es når hun har sine fødder i fodbad for under vandet bliver hendes fødder til en havfruehale. Hun lægger øret til sin konkylie, hører havets brusen og bryder ud i sirenesang.
En dag kommer vandnørden Jacques forbi tiltrukket af hendes sang. Han lejer sig ind hos Mirakolina og opdager ved et tilfælde at hun er en havfrue. Jacques vil have hende med ud i havet, men mon Mirakolina tør springe ud af havfrueskabet....
”Mirakolinas Fodbad” er en livsbekræftende, sjov og poetisk forestilling med film-animation, musik, vand og magi.
Dansk Rakkerpak & Faster Cool er egnsteater i Næstved Kommune. Teatret har sideløbende med sine aktiviteter i Næstved en omfattende turnévirksomhed i ind- og udland.
Varighed: ca. 35 minutter
Aldersgruppe: 3-8 år og deres voksne
Køb af turnéforestilling for max. 80 tilskuere:
Sæson efterår 2020: Kr. 9.500 + moms
Forestillingen er refusionsgodkendt
Idé og koncept: Camille í Dali
Medvirkende: Camille í Dali og Christian Adelhorst Rossil
Instruktion: Niels Grønne
Scenograf: Sara Vilslev
Animation: Jonas í Dali Wagner
Komponist: Camille í Dali
Dramaturg: Jane Rasch
Lysdesign og Teknik: René Lützen
Kostumer: Nadjaviga Vela Eviayea Jensen
Værksted: Søren Romer
Teatermaler: Tilia Lind Hasselager
Administration: Kirsten Nottelmann Rav
Kære publikum
I kan trygt besøge Næstveds Internationale Egnsteater!
Forsamlingsforbuddet på 10 personer gælder ikke for et siddende publikum i teatret!
Klik på plakaten for at downloade den i fuld størrelse