Faster Cools julevinduer 2019

Faster Cools julevinduer åbenbares torsdag d. 28. november kl. 16.30 ved Teatersalen på kulturcenteret.

Hvert år til jul åbner Faster Cool sine julevinduer med en lille festlig ceremoni ledsaget af banjomusik v/ Banjo Bjarne. Der vanker gløgg og småkager til de fremmødte.

Faster Cools julevinduer vil kunne ses hele december måned og er fyldt med poetisk, magisk og forunderlig julestemning.

Efter åbningen er der mulighed for at se årets juleforestilling, der i år er ”Lille Spektakel – Stort Mirakel”. Forestillingen spiller kl. 17 og er for de 2 – 8 årige og deres voksne. Billetter af 50 kr. plus gebyr (10 kr.) købes på www.billetten.dk eller på Grønnegades Kaserne Kulturcenters billetkontor.

Efter forestillingen er der gratis risengrød.

Vel mødt!